Dement kvinde forsvundet

En helikopter og tre eftersøgningshold med hunde leder lige nu efter en 89-årig, dement kvinde i og omkring Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Meta Cicilia Madsen forsvandt fra Sygehuset i Nykøbing Falster mandag aften ved 21-tiden.

Den 89-årige kvinde har hvidt hår, og hun har formentlig en badekåbe fra sygehuset og damesandaler på.

Hun er meget dårlig gående og støtter sig til sin rollator.

Mandag aften ringede en borger til sygehuset, fordi vedkommende havde set en ældre dement dame, der gik rundt om hospitalet. Den person vil politiet meget gerne tale med.

Lige nu leder politiet efter kvinden både med hunde og en helikopter - blandt andet omkring sygehuset, på Nordre Kirkegård og skovstrækningen nord for byen.

Hvis du har set Meta Cicilia Madsen, så vil politiet gerne høre fra dig på telefon 114.


Nyhedsoverblik