Dement efterlyses

En ældre dement mand efterlyses af politiet i Roskilde. Han er i god fysisk form og er tidligere gået fra sin bopæl og har formået at tage en bus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet i Roskilde søger efter Poul Dall, 80 år, boende på Omsorgscentret på Gundsølillevej i Ågerup.

Poul Dall er stærkt dement, men i fysisk god form og kan således gå langt uden de store vanskeligheder. Han er tidligere gået fra sin bopæl og har formået at tage bus og andre transportmidler.

Den efterlyste beskrives som: 80 år gammel, 165 cm. høj, almindelig af bygning, gråt kort hår, bærer briller, hvid skjorte, grå garbardinebukser, bruger stok.

Politiet i Roskilde modtog anmeldelsen om den 80-åriges forsvinden i går ved 23.00-tiden. Forinden var omsorgscentret gennemsøgt af personalet og en umiddelbart søgning med tjenestehunde i og omkring centret i nattens løb gav ikke noget resultat.

Fredag formiddag genoptog politiet i Roskilde eftersøgningen, hvor der blev sat tjenestehunde, færdselspoliti på motorcykler og almindelige patruljer ind i søgningen. Her i eftermiddag vil der blive anvendt en helikopter, ligesom hjemmeværnet er rekvireret til at hjælpe til med eftersøgningen. Taxa, busser og DSB er underrettet om eftersøgningen.

Politiet i Roskilde vil meget gerne have hjælp fra befolkningen til at finde frem til den efterlyste, der må formodes at flakke rundt uden at vide, hvor han er.

Derfor bedes beboere checke udhuse og lignende for at se, om eftersøgte eventuelt skulle have søgt et sted at hvile sig.

Evtuelle oplysninger om den efterlyste bedes givet til vagthavende hos lokalpolitiet i Roskilde på telefon: 46 35 14 48.


Nyhedsoverblik