Debat om kæmpevindmøller raser

Lokale borgere diskuterer ivrigt fordele og ulmper ved kæmpevindmøller ved Kappel på Lolland. Læs her, hvad de mener.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden TV2 ØST lancerede debatten om opstillingen af kæmpevindmøller på Lolland i fredags, er holdninger både for og imod blevet ivrigt diskuteret:

Her er et udpluk af kommentarerne.

Holger Villadsen fra Nakskov mener:
- Det er et falskt dilemma og drejer sig kun om økonomi. Det er ikke meningen, at møller i 200 meters højde skal stå på land. De skal stå ude på havet - det er der almindelig enighed om. Dong ønsker kun at opstille de store havvindmøller på land i Kappel for at spare penge. Det er billigere at teste dem på land, inden der træffes beslutning om at opstille et større tal ude på havet.

Richardt Leonhardt fra Vesternæs siger:
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor tæt diverse beslutningstagere selv bor på mega havmøller, der placeres på, og hvor meget Tom Larsen, der har været og er primus-motor for disse kæmpemøller, kommer til at tjene årligt som formand for det såkaldte "videncenter og vind-akademi". Det ville være rart, hvis politikerne valgte at placere møller af den type, som jeg får direkte udsigt til fra min forhave og terrasse, for ikke at tale om de lysmaster, der skal placres for at advare flyene om, at her har politikkerne placeret et mega- gravmæle for et lille lokalsamfund. Her vil de sidste beboere stille og roligt dø for de vil blive stavnsbundne for ingen vil købe deres huse. Det er vel derfor politikkerne ikke placerer dem langs Strandvejen eller i Fredenborg.

Carl Erik Foverskov, Allerød. Medlem af bestyrelsen for Sammensluttede danske Energiforbrugere.
-Jeg er tilhænger af vedvarende energi, herunder vindkraft, men det skal indføres under rimelig hensyntagen til den lokale befolkning. Det DONG vil er jo reelt ikke at lave forsøg med nye vindmølletyper, de vil opskale eksisterende vindmøller til en størrelse som ikke hører hjemme på landjorden, men kun som havvindmøller. Det er "snyd" når de under dække af ordet forsøg vil opstille det som reelt er produktionsmøller på landjorden. Reelt har vi med den nuværende struktur for el-forsyningen ikke klare mere vindkraft. Der er brug for forsøg, men det er med lagring af vindmøllestrøm, med helt nye vindmølletyper og med andre former for vedvarende energi som ikke er så generende for lokalbefolkningen, og som kan supplere vindenergien, f.eks. bølgeenergi og solenergi.

Se flere kommentarer og giv selv din mening til kende her.


Nyhedsoverblik