Det vi har sammen

Debat om hundeaflivning

Foto: TV ØST

En af disse hunde bed forleden en 5-årig pige så voldsomt i armen, at den brækkede. Nu er begge hundene blevet aflivet. Det vækker kritik hos flere naboer.

Det var trist vejr i dag. Det afspejlede humøret hos Helle Sørensen ret godt.

- Ja, jeg har det jo ad helvede til, siger hun.

Hun fik i går aflivet begge de hunde, hun har passet gennem et halvt år.

- Det er et stort savn, og meget mærkeligt, at der ikke kommer nogle hunde rendene om benene, ligeså snart man træder ud ad døren.

Forleden blev en fem årig pige bidt, da hun gik ind på grunden.

- Det er jeg selvfølgelig meget ked af. Og jeg synes det er meget synd for pigen, at hun skulle udsættes for den slags. Det burde ikke kunne ske, siger Helle Sørensen.

- Det er synd for pigen at hun blev bidt, og det er ligeså synd for hundeejerne, at det får sådan en konsekvens for deres hunde, når sådan ngoet sker, fortæller Arne Bech Holdensen, Vicepolitikommissær, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Helt fra starten var der tvivl om, hvilken af de to hunde der havde bidt pigen. Politiet fandt frem til, at det var hanhunden Pluto, der var synderen. Men tæven Pippi blev også aflivet, for en sikkerheds skyld.

- Derfor valgte vi, at de begge to skulle have lov til, at sove side om side, siger Helle Sørensen.

Flere af naboerne i området er kede af beslutningen om, at begge hunde blev aflivet. En af dem er Niels Jørgen Petersen.

- Jeg synes, at folk er lidt for hurtigt ude med snøren der. Jeg synes at man skal tage det en lille smule med ro siger Niels Jørgen Petersen, som er nabo til Helle Sørensen.

Alle vi har talt med, fortæller at hundene var søde og rare. På det seneste har der været meget snak om kamphunde. Det er Niels Jørgen Petersen sikker på, har haft indflydelse på beslutningen.

- Man burde have givet dem en frist på i hvert fald en måned, for at se hvordan det gik, og så undersøgt sagen lidt mere til bunds, siger Niels Jørgen Petersen.

Politiet bakker Helle Sørensens beslutning op. Og de kan ikke forstå kritikken fra naboerne.

- Næh, det kan jeg egentlig ikke forstå, for det er kvindens egen beslutning at hun vil aflive sine hunde, siger Arne Bech Holdensen, Vicepolitikommissær, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Nu skal Helle Sørensen komme sig over tabet, inden hun skal have en ny hund.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App