Det vi har sammen

Budwan - tidligere Armadillo (3. juni)

Der er skabt et lille stykke Danmark langt ude i den afghanske ørken midt i fjendeland. Her forsøger de danske soldater at skabe en hverdag mens de er udsendt.

Budwan er den lænsgte fremskudte danske lejr i Afghanistan. Den ligger på kanten til greenzone og fra udkigsposterne i lejren kan man se den frodige Helmandflod.

Budwan er en såkaldt compound. Det er lermure bygget op, så der er plads til meget store familier med mange forskellige små rum hegnet ind af en lermur. Så er der tilføjet et køkken, en container med toilet og bad, et træningscenter hvor man kan løfte vægte og en masse soverum bygget op af kæmpe sand- og grusmure.

Her bor soldaterne i et halvt år af gangen. Hver især har de en feltseng og et lille skab til deres rådighed.

Når soldaterne ikke er ude at gå patrulje eller er på vagt i et af udkigstårnene, renser de blandt andet våben, spiser, laver møbler til at sidde i når der er lidt fritid.

Og netop fritiden kan være rigtig hyggelig. Der er plads til sort humør, grin og sjov. Men de ved alle sammen at på den anden side af murene lurer farene.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App