De misbrugte børn: skolen kritiserer manglende samarbejde

Se TV2 ØST i aften: Skolen havde i flere år gjort kommunen opmærksom på de to børn, hvis far og stedfar i sidste uge blev dømt for at have misbrugt dem seksuelt. Men skolen blev, til lærernes frustration, ikke draget ind i et samarbejde med myndighederne

Lærerne havde fortalt kommunen at pigen på 10 år og drengen på 12 år gennem flere år havde været lukket inde i sig selv, at de kom beskidte i skole og pigen lugtede af urin. Men alligevel skete der ikke noget følte skolelederen.

- Vi kan have en opfattelse af, ud fra det vi ser i det daglige, at der måtte kunne gøres noget mere, siger Leif Iversen, skoleleder på Hjertebjergskolen, hvor de to børn går.

Ingen røde øre
Børnene blev ofte diskuteret på såkaldte bekymringsmøder mellem skolen og socialforvaltningen. I 2005 og i januar 2007 skrev klasselærerne desuden underretninger til kommunen, fordi børnene blev ved med at være forsømte. Men kommunen har gjort, hvad den kunne for at hjælpe børnene, mener børnedirektøren.

- Der er handlet på det tidspunkt, hvor man havde tilstrækkelig viden til at handle. Så du mener ikke, at der er nogen finger at sætte på kommunens håndtering af sagen? Der er ingen medarbejdere her, der behøver at have røde øre, slet ikke, siger Klaus Michael Jensen, børne og kulturdirektør i Vordingborg kommune.

Børnenes usikkerhed
Skolen hørte ikke noget om, hvad kommunen satte i gang, efter underretningerne var afleveret, det gavner ellers børn i den situation, mener skolelederen

- Hvis ikke børnene føler, at alle instanser ved, hvad hinanden gør, så føler de, at de står splittet mellem, hvad kan vi sige til hvem og det tror jeg giver en grundlæggende usikkerhed, som ikke er sund for dem, siger Leif Iversen.  

I følge loven må forvaltningen ikke fortælle skolen, hvad de sætter i gang hos en familie, men det kan der arbejdes på, siger Børns Vilkår.

- Så skal man jo have forældrenes tilladelse til, at der bliver sagt noget fra forvaltningen til skolen. Det skal man huske at have og det tror jeg også, at sagsbehandlerne skal blive mere kreative til og de skal turde noget mere i stedet for på forhånd at tænke, at det vil forældrene nok ikke, siger Bente Boserup, souschef i Børns Vilkår.  

Ny politik
Med en børnepolitik og nye arbejdsgange i den nye Vordingborg kommune mener børnedirektøren, at der oftere vil blive spurgt om tilladelse fra forældrene, til at skole og forvaltning udveksler erfaringer, lige som skolelederen efterspørger.

- Er du enig med ham i, at det kan give tryghed for børnene? I nogle tilfælde kan det godt og mange mange gange indhenter vi også samtykkeerklæring, når vi begynder at arbejde på tværs af systemerne. Rigtig mange steder gør vi det og det er jo for at give de bedste vilkår for børnene, siger Klaus Michael Jensen.

Men enten gav forældrene til de to misbrugte børn ikke lov at udveksle oplysninger eller så blev de aldrig spurgt. Den oplysning hører under kommunens tavshedspligt.

- Tror du med det nye system, der er i dag, at man i en anden sag vil kunne gribe tidligere ind end i den her sag? Det vil jeg håbe, for mig er der ingen tvivl om, at man havde tjent de børns tarv bedst ved på et tidligere tidspunkt at have lavet nogle tvangsforanstaltninger, siger Leif Iversen.

Børns Vilkår kan endnu ikke se nogen ændring for de omsorgssvigtede børn efter landets kommuner har indført en børnepolitik.

Børnenes far og stedfar er blevet idømt 7 års fængsel for at have begået seksuelle overgreb mod dem i tre til fire år.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App