De forsvundne juletræer

Foto: TV ØST

Nu er det tid til at finde de korte bukser frem for i næste uge bliver det nemlig otte, ni, ja, måske ti buldrende varme-grader. I år er der tre tegn på, at det næsten er blevet forår.

Et tæppe af erantisser. Et klassisk tegn op, at foråret er på vej. Men i år er der også andre tegn.

Claudio Leal hiver et juletræ ned af traileren og kaster det op på bunken. Vi er på Vordingborg Genbrugsstation.

- Det havde gemt sig under sneen. Men nu er det kommet frem, siger han.

Og også andre juletræer er kommet frem under sneen. De mange juletræer er noget, som personalet har lagt mærke til.

- Vi har fået en masse juletræer herned i de her dage. Det er meget senere end normalt, siger Peter Mortensen, der er pladsmand på Vordingborg Genbrugsstation.

Væk med juletræet - og en ny årstid kan begynde.

- Kalenderen siger, at det er forår, og nu begynder solen også at kigge frem. Det er herligt, siger Klaus Jensen, der også er nede og aflevere sit juletræ.

Allerede i næste uge lover Danmarks Meteorologiske Institut, at nattefrosten er slut. Samtidig vil det nærme sig ti grader om dagen.

- Det er dejligt, siger Klaus Jensen.

Et andet sted i Vordingborg prikker det spirende forår også til folk. I plantecenteret Bo Grønt bliver der kigget på krydderurter og blomster til den snefrie have.

- Nu er vi træt af vinteren. Det har vi gået og glæder os til i lang tid, siger Kurt Wiberg og fortsætter: Det er lige før, at man glæder sig til at slå græsset, griner Kurt Wiberg.

Også motorcykelfolket kan ikke vente på foråret. Det kribler i kroppen for at køre foråret i møde.

- Nu er motorcyklen gjort forårsklar. Så nu er det nu, siger Lotte Jakobsen.

Og ventetiden har været lang i år.

- Man har bare gået og ventet og ventet på at få lov til at komme ud og trille. Det er dejligt, at det er forår, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App