Det vi har sammen

De fleste borgmestre fortsætter

Foto: TV ØST

Det er åbenbart ikke så slemt endda at stå i spidsen for en kommune, som man nogle gange får indtryk af. Her et år før næste kommunalvalg erklærer hele 38 af de nuværende 45 borgmestre på Sjælland inklusive København og Lolland-Falster, at de er parate til at fortsætte, hvis vælgerne vil have det. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det kan oven i købet meget nemt ende med, at 40 af borgmestrene genopstiller, for kun to er i tvivl på nuværende tidspunkt.

Blandt de fem borgmestre, som med sikkerhed stopper ved årsskiftet 2009/2010, er  Holbæks Jørn Sørensen (R) og Odsherred-borgmester Finn Madsen (S).

Blandt borgmestrene, der gerne vil fortsætte, lyder en gennemgående begrundelse, at de stadig finder kommunalpolitik spændende, og at de fortsat gerne vil være med til at få kommunalreformens fusioner til at fungere. 

Blandt borgmestrene som vil fortsætte er  syv Venstre-borgmestre, mens der er 23 socialdemokratiske borgmestre, der gerne tager en tørn til, syv konservative og en enkelt, der er valgt på en borgerliste, nemlig Faxes Rene Tuekær. 
 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App