Det vi har sammen

De blå mærkers aften

Foto: TV ØST

LFA og Næstved Boldklub tørner sammen i pokalturneringen i aften. Hør trænernes kommentarer før kampen her.

Hvad ender kampen?

/* */

Det er vind eller forsvind, når Næstved og LFA går på banen på Næstved Stadion klokken 19 i aften.

De to klubber kender hinanden fra ligaen, og begge trænere forventer da også, at aftenens kamp bliver en hårdt spillet kamp, som lokalbrag som regel er.

Boomakernes favorit
Statistikken viser, at de to hold matcher hinanden godt. Der står 3-3 i sejre, hvis man ser på de seneste seks gange holdene har mødt hinanden. I sidste sæson mødtes holdene to gange. Næstved vandt 1-0 på hjemmebane i marts. Det samme gjorde LFA i forårssæsonen i november 2007. Bookmakerne har dog Næstved som favorit.

Debut til "Junior"
LFA stiller i aften op med nye ansigter. Det er første gang, at Jesper Hansen står på sidelinien som træner for LFA på Næstved Stadion. Han tiltrådte som træner for klubben i sommerpausen i år.

Og så er LFA´s nye brasilianske spiller Jose "Junior" Mineiro meldt klar til aftenens kamp. Jesper Hansen håber, at han får gang i scoringerne i aften.

Lokalbrag er specielle
Næstved stiller op med samme trup som i sæsonpremieren mod Viborg. En kamp de tabte knebent 1-0. I aften bliver en helt anden kamp. For lokalbrag er altid noget helt specielt, fortæller Næstveds cheftræner, Kim Poulsen.

Send billeder
Skal du se kampen på Næstved Stadion i aften? Så vil vi gerne modtage reaktioner på tekst, billeder eller video. Send dem til web@tv2east.dk

Links:
Næstved Boldklubs hjemmeside
LFAs hjemmeside

Se hvordan aftenens pokalkamp ender i TV2 ØSTs udsendelse klokken 22.20.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App