De ældste elever får lektiehjælp online

Folkeskolens ældste elever vil fra i dag kunne få lektiehjælp i blandt andet matematik, dansk og engelsk via internettet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Er online lektiehjælp en god ide? Kom med din kommentar

De ældste af landets skoleelever får nu mulighed for at få lektiehjælp i blandt andet matematik, dansk og engelsk via internettet.

Integrationsministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier samt Statsbiblioteket er gået sammen om at tilbyde virtuel hjælp til de unge. Det skriver Berlingske Tidende.

- Når eleverne kommer op i de lidt højere klasser, er der flere, der falder fra lektiehjælps-ordningerne. De synes ikke, det er cool at skulle sidde på et bibliotek og få lektiehjælp, så vi prøver i stedet at nå de unge dér, hvor de er, siger konsulent i Integrationsministeriet Inaam Illahi Sahibzada.

Projektet præsenteres onsdag, og de unge kan fra torsdag få lektiehjælp ved at gå ind på projektets hjemmeside, hvor de kan chatte og føre tale- eller webkamera-samtaler med lektiehjælperne, der sidder i København eller Århus.

Det eneste systemet kræver, er adgang til en computer, og at man opretter en profil i mailprogrammet Gmail. Programmet er bygget op i systemer, de fleste allerede kender, så som Word, Exel og Powerpoint.

Lektiehjælperne er frivillige fra Dansk Flygtningehjælp eller Ungdommens Røde Kors og har allerede erfaringer med på frivillig basis at hjælpe med lektierne i almindelige lektiecafeer. I opstarten vil der være fire til fem hjælpere på job ad gangen, men det er planen, at flere med tiden skal føjes til.

Indtil vinterferien kører ordningen som et pilotprojekt, og i starten vil det hovedsagelig være elever fra folkens 8. til 10. klasse, samt elever i 1.G og på ungdomsuddannelserne, der vil kunne benytte tilbuddet.

På sigt vil man gerne have alle klassetrin med, men det vil kræve, at man får flere frivillige med. Inaam Illahi Sahibzada understeger, at lektiehjælpen ikke er en undervisningsform.

Link:
Online Lektiehjælp

Hvad mener du?
Synes du at online lektiehjælp er en god ide? Er du selv elev? Vil du benytte dig af tilbuddet? Kom men en kommentar i boksen herunder:


Nyhedsoverblik