DBU: Wichmann ikke del af en sammensværgelse

Foto: TV ØST

Wichmann har brudt reglerne. Men på det laveste niveau. Han har ikke været i ledtog med andre i forbindelse med sit spilleri, siger DBU.

Kristoffer Wichmanns tilståelse om at have spillet på egne kampe mødes med tilfredshed hos DBU.

- Vi har noteret os, at Kristoffer Wichmann erkender at have spillet på egne kampe og dermed gjort noget ulovligt. Vi er tilfredse med, at han nu går ud og tilstår, siger Lars Berendt til metroxpress.

Vil kalde det andet end matchfixing

Han gør det samtidig klart, at det er vigtigt at skelne mellem de forskellige niveauer i matchfixing:

- Vi gør os lige nu nogle overvejelser, som går på, om vi skal ændre ordlyden i Wichmanss tilfælde fra matchfixing. Det er tilsyneladende vanskeligt at forklare forskellen på de forskellige niveauer.

Den tidligere FC Vestsjælland-spillers betting på egne kampe er indekseret til at være matchfixing på niveau 1, hvor en individuel person spiller på bestemte udfald i kampe, som de selv deltager i. Internationalt kendetegner man især matchfixing ved, at organiserede fællesskaber går ind og påvirker resultater.

- Vi gør os visse overvejelser, men man skal hele tiden tage i betragtning at vi har været firstmovers på dette område. Vi har skullet sætte niveauet.

Kræver stadig hård kurs

Men selv om Lars Berendt slår fast, at man måske skal nuancere ordvalget i Kristoffer Wichmanns sag, mener han stadig, man skal slå hårdt ned på spillere, som tipper på egne kampe:

- Ved at sætte penge på egen kampe afstedkommer man en mistanke fra omverdenen, som ikke er acceptabel, siger han.

 

01:04 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App