Rejefisker cykler sig tilbage til livet

Har du kørt på landevejene på Stevns, har du garanteret også set David Sauerberg her. Han tilbagelægger dagligt 100 km. på den tohjulede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

David Sauerberg er lidt af et fænomen på Stevns. Ikke nok med at han cykler 100 km. om dagen. Han gør det også på trods af voldsomme rygsmerter.

- Jeg var rejefisker i 28 år Grønland. Da jeg kom var alle lad undtagen et par stykker slidte, så jeg måtte have en knogletransplantation, fortæller David Sauerberg.

I Danmark hos lægen på Stevns fik han udsigt til invalidepension og et liv i sofaen.

- Men det havde jeg ikke lyst til at kalde mig. I stedet kom jeg i lære som væksthusgartner, siger David Sauerberg, St. Heddinge.

For at han for alvor kunne vise verden og sig selv, at han ikke var nedslidt, tog David beslutningen om at cykle de 46 km. til sine læreplads hver dag. Derudover cykler han et par gange om ugen med Stevns Motionsklub. Det bliver til ca. 100 km. i gennemsnit om dagen. Smerterne bliver han aldrig kvit, og måske er det heller ikke rigtig klogt.

- Nogle kalder mig bindegal. Det er jeg måske også, siger David Sauerberg.

Han ligger i øvrigt nr. 1 i Lev Livets kommunekamp for Stevns Steelers. Se her, hvordan du kommer med i Kommunekampen.


Nyhedsoverblik