Danskerne vil gerne stemme elektronisk

Langt de fleste danskere vil gerne droppe blyant og papir og i stedet afgive deres stemme elektronisk på valgstedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Otte ud af ti stemmeberettigede danskere ville helt sikkert eller sandsynligvis benytte sig af muligheden for at afgive deres stemme elektronisk, hvis det var muligt ved de kommende folketingsvalg torsdag den 18. juni.

Det viser en undersøgelse blandt 2.000 danskere foretaget for Ingeniørforeningen, hvor it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg, godt kan følge danskernes ønske.

- Vi har jo vænnet os til at klare langt de fleste ting elektronisk. Derfor virker det også mærkværdigt, at valghandlingen fortsat bygger på blyant og papir. Omvendt er demokratiet ikke noget man spiller hassard med, og derfor skal et elektronisk valg på valgstedet naturligvis foregå på en sikker måde. Danmark har en klar politisk bestemt strategi for digitalisering, og derfor mener jeg ikke, at det er specielt visionært, at vi ikke - som minimum - udnytter folketingsvalget til at afprøve digital understøttelse af stemmeafgivningen, siger han.

Den tværfaglige forskergruppe DemTech skal frem til juni næste år undersøge forskellige aspekter omkring elektronisk valg, og det glæder Jørn Guldberg.

- Så kan vi få belyst eksempelvis informationssikkerhed og kryptering, men danskernes opbakning til elektroniske stemmeafgivelse på valgstedet er i den grad til stede, siger han.

Blandt andet Danske Handicaporganisationer har også længe efterlyst elektronisk valghandling, så de handicappede, som ikke selv er i stand til at sætte krydset, ikke nødvendigvis skal valgforordnede og hjælpere med i stemmeboksen.


Nyhedsoverblik