Danskere vil holde ferie i Danmark

Med kufferten pakket, bilen sat i gear og motoren gasset op begyndte mange i dag ferien. Lørdag var sommerens helt store rejsedag. For mange går turen dog ikke så langt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et af de steder de for alvor kunne mærke rejseiveren var ved Storebæltsbroen. Selvom om flere end 41.000 bilister i dag skulle over Storebælt, sørgede ekstra indkaldt mandskab for at begrænse køerne. 

- Trafikken er tungest i timen mellem 11 og 12, allerede derefter begynder den at stilne af igen, fortalte Niels Brogaard, teknikvagt ved Storebælt.   

På trods af de sidste ugers regn og dystre vejrprognoser, er det ikke sydens sol der trækker. For mange skal ferien holdes i Danmark på trods af vejret.  

Det kan de mærke i Brancheforeningen for Sommerhusudlejere. Her har man kun hørt om få afbestillinger.  Det billede går igen i Reersø, et af regionens store sommerhusområder.  

- Vi har næsten ingen afbestillinger fået. De, der har besluttet at holde ferie i Danmark, de kommer også, fastslår Hanna Bay, Ejer af Reersø Camping.  

Det dårlige vejr får altså ikke folk til at droppe sommerhusferien i Danmark, ikke hvis ferien allerede er bestilt. I dag blev sommerhuse over hele regionen indtaget af feriefolket. Blandt dem familien Pejtersen fra Bagsværd nær København. 

- Har man sagt A må man også sige B. Nu har vi bestilt en hytte, også må vi bare kaste os ud i det. Når man holder ferie i Danmark må man jo bare klæde sig derefter. På den måde passer det gamle ordsprog jo meget god, siger Lasse Pejtersen.   

 


Nyhedsoverblik