Det vi har sammen

Danske visumregler skræmmer turister væk

Restriktive danske visumregler hindrer købestærke turister fra Rusland, Ukraine, Kina og Indien i at lægge deres penge her i landet, skriver politiken.dk.

Det viser en opgørelse, som analysebureauet Copenhagen Economics har foretaget for Turisterhvervets Samarbejdsforum.

Visumreglerne betyder, at turister fra en særlig grupper lande som Rusland, Ukraine, Kina og Indien har skullet vente i op til tre måneder for at få et turistvisum til Danmark.

Derfor vælger turisterne herfra at tage andre steder hen. Som eksempelvis de nordiske nabolande. Det rammer det danske turisterhverv.

- Det er netop lande, der udgør nogle af de fremtidige vækstmarkeder for turisme, skriver Copenhagen Economics og Turisterhvervets Samarbejdsforum.

Derfor har Danmark fået en dårlig start på de nye markeder sammenlignet med de nordiske nabolande. Opgørelsen fra Turisterhvervets Samarbejdsforum viser, at Danmark enten har stået i stampe eller har haft decideret tilbagegang, mens de andre nordiske lande er gået frem.

/ ritzau /

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App