Danske soldater må forvente flere angreb

Danske soldater er hårdt ramt i Afghanistan. 12 er døde alene inden for det seneste år - de tre fra Gardehusarregimentet i fredags. Og der er udsigt til flere hårde kampe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejsidebomber har på to uger dræbt fem danske soldater i Afghanistan. Også amerikanerne mister flere og flere ved selvmordsangreb og bomber i vejkanten, og der er ifølge ekspert udsigt til endnu flere af den type angreb næste år. Dermed kan livet som soldat i Afghanistan blive endnu farligere.

- På kort sigt vil vi se flere kampe og voldelige hændelser, siger Afghanistanekspert, ph.d. og projektforsker Søren Schmidt fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Fredag blev tre danske soldater dræbt i Helmandprovinsen i Afghanistan. De dræbte er mellem 21 og 23 år og sad i en pansret mandskabsvogn, da den kørte på en mine og udbrændte. En anden soldat blev såret, men har det efter omstændighederne godt, oplyser Hærens Operative Kommando. Soldaterne var med i en forsyningskolonne på vej fra Camp Amadillo til Camp Price, da tragedien indtraf.

Med fredagens tragedie har 22 danske soldater mistet livet i Afghanistan. Heraf 12 inden for det seneste år, og netop vejsidebomber og miner har været den store dræber. Talibans nye strategi kan også ses i statistikkerne. Ifølge nye amerikanske tal skyldes over halvdelen af tabene hos soldaterne i Afghanistan nu selvmords- eller vejsidebomber.

Politikere ryster dog ikke på hænderne på trods af den hidtil mest blodige måned for de danske soldater i Afghanistan.

- Man skal ikke begynde at sætte spørgsmålstegn ved antallet af dræbte. Så skulle man slet ikke være taget derned, siger forsvarsordfører Ib Poulsen (DF).

Men de mange dræbte sætter sig spor i soldaterne. Både dem der er dernede nu, og dem der skal af sted til februar.

- Vi har tidligere set, hvordan en del meldte fra efter episoder, der ikke engang var så alvorlige og omfangsrige som dem, vi ser nu, siger Jesper K. Hansen, der er formand for fagforeningen CS (Centralforeningen for Stampersonel). Han kan godt forstå, hvis nogle soldater får kolde fødder efter fredagens angreb. Men hvor mange der eventuelt vil springe fra, tør han ikke give et bud på.

For at få vendt udviklingen i Afghanistan bebudede amerikanerne lørdag, at de vil sende op til 30.000 ekstra mand til landet inden sommer. Det er en fordobling af det nuværende antal amerikanske soldater. Idag har USA 21.000 soldater i landet.

Men flere soldater er ikke nok i sig selv. Der er brug for en ny strategi for krigen med fokus på genopbygning, lyder det fra Afghanistan-ekspert Søren Schmidt.

- Der skal gang i den civile indsats, og det er ikke risikofrit i Afghanistan. Men den eneste måde at komme videre på og få vendt udvikling er, at befolkningen har tillid til projektet på lang sigt. Det handler også om, at befolkningen skal have tillid til regeringen i Kabul, som er korrupt og ikke duelig, siger Søren Schmidt.

Det er Peter Dahl Thruelsen, forskningsmedarbejder, cand.scient.pol., Forsvarsakademiet, enig i.

- Det kan godt være, at det kan lade sig gøre at vende situationen på længere sigt. Men sideløbende med den militære indsats skal der sættes ind politisk. Det er meget vigtig at få skabt en legitim regering i Kabul, siger han.

2008 har været det hidtil blodigste år i den syv år lange krig, både når det gælder tab hos de internationale styrker, talibanere og den civile befolkning.

ritzau


Nyhedsoverblik