Danske druer får kvalitetsstempel

De danske vinavlere får nu kvalitetsstempel fra EU. Nu må avlerne skrive vindistrikt og druesort på deres vine. Så for fremtiden kan du købe Bourgogne, Beaujolais og Sjælland.

Solbjerggaard i Lundby producerer mellem 800 og 1000 flasker vin om året. Vinens kvalitet afhænger af vind og vejr. Men i år er vinen automatisk hoppet en kvalitetsklasse op. 

- Tidligere måtte vi kun skrive bordvin på etiketten, nu må vi skrive årgang og hvor vinen kommer fra. Det er godt, fordi kunderne kan se hvor vinen kommer fra. Men det er også et kvalitetsstempel, forklarer Vinavler, Per Tegtmeier.  

Vin mærkes efter 4 kvalitetsklasser; bordvin, regional vin og to slags kvalitetsvin. EU har netop godkendt, at dansk vin mærkes som regional vin. Tidligere måtte de danske flasker kun betegnes som bordvin.          

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App