Det vi har sammen

Dansk Folkeparti: Beboede ruiner på finansloven

Dansk Folkeparti vil have mindst 100 millioner kroner afsat til kommuner i udkantsområderne, så forladte faldefærdige boliger kan rives ned.

Opgøret med spøgelseshuse på landet er udkantskommunernes eget problem. Så kontant er meldingen fra regeringens kommunalordførere, erfarer Berlingske Tidende.

For dem ligger det fjernt, at nedrivningen af de tusinder af ejendomme kan være en statslig opgave. I forvejen betaler velhavende kommuner rigeligt til udkantsområderne, lyder det.

- Vi har udligningsordningen, der netop sender en masse penge fra de rige kommuner ud til de fattige. Der er ingen hjælp at hente fra det Konservative Folkeparti i den sag, siger Henriette Kjær (K).

Men det er ikke en holdning, Dansk Folkeparti vil lade regeringen slippe med. Tværtimod er de faldefærdige rønner nu på vej som emne i finanslovforhandlingerne efter Berlingske Tidendes omtale af sagen i går, siger partiets kommunalordfører, Hans Kristian Skibby.

- Der skal mange penge til, og jeg går ud fra, at der i hvert fald skal findes 100 mio. kr. Vi taler social eksport, og det belaster udkantskommunernes økonomi, siger han.

Som beskrevet i Berlingske Tidende i går har en ny lov givet kommunerne bedre muligheder for at forhindre, at forladte huse på landet overtages af lyssky spekulanter og derefter udlejes eller sælges til sociale klienter, der ofte kommer fra store byer i den stik modsatte ende af landet.

Kommunerne kan kræve, at boligerne overholder visse minimumstandarder. Opfyldes de ikke, kan kommunerne ty til tvangsnedrivning. Men som beskrevet er kommunernes problem, at jo mere aggressivt, de bruger loven, desto større regninger ender den enkelte kommune med.

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut er der på landsplan tale om 10.000 nedrivningsmodne boliger. Dertil kommer et stort antal nedlagte landbrug. Lægger man de to størrelser sammen, har man ifølge Flemming Just, professor ved Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, størrelsen på bagsiden af det danske ejendomsmarked: 60 mio. kvadratmeter, som ingen bør bo i eller bruge.

- Kommunerne kan ikke selv stå for at fjerne så mange ejendomme fra landskabet. Men mange af bygningerne er de nødt til at fjerne, for ellers kommer de til at hænge på massive sociale udgifter til borgere, som netop disse boliger tiltrækker. I forvejen har udkantskommuner modtaget mange af samfundets svageste - ofte fra storbyer, som udkantsområderne i forvejen har afgivet mange af deres ressourcestærke borgere til, siger Flemming Just.

Professoren understreger, at omtrent en snes yderkommuner er svært ramt af forfald og at ruinerne allerede præger kulturlandskabet.

- Hvis man betragter det som et problem, vil en øremærket nedrivningspulje, som kommuner kan søge om, være et udmærket redskab, siger Flemming Just.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra velfærdsminister Karen Jespersen (V). Men Venstres kommunalordfører er enig i, at de forfaldne ejendomme er et problem, men det skal ifølge kommunalordfører Erling Bonnesen (V) i første omgang løses af kommunerne selv.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App