Det vi har sammen

Buschauffør anklages for dødsulykke

Foto: TV ØST

Ulykken syd for Berlin i februar, hvor en far og to pædagoger fra Amager mistede livet, skal for retten. Bussen kom fra selskabet Egon's Turistbusser i Slagelse

Sagen kort:

* Natten til den 13. februar forulykkede en dansk dobbeltdækkerbus med 65 passagerer på motorvejen ved Dessau syd for Berlin. Der var ikke andre biler involveret i ulykken.

* Dobbeltdækkerbussen var på vej til skiferie i Neukirchen i Østrig. Ifølge tysk politi ramte den tilsyneladende autoværnet, kurede fremad og væltede om på siden.

* 47 af passagererne var børn i alderen 6-12 år fra fritids- og ungdomsklubben Kærnehuset på Amager. De 18 voksne passagerer var pædagoger og forældre til børnene.

* Tre passagerer mistede livet, to kvindelige pædagoger og en 45-årig far til ét af børnene. 28 blev kvæstet.

* Rejsen var arrangeret af Alfa Travel i Holstebro, mens bussen og dens to chauffører kom fra selskabet Egon's Turistbusser i Slagelse.

Chaufføren i en dobbeltdækkerbus fra selskabet Egon's Turistbusser i Slagelse står til at blive straffet for ulykken syd for Berlin i Tyskland i februar. Tre passagerer blev dræbt.

Anklagemyndigheden i Dessau-Rosslau har netop besluttet at rejse tiltale mod chaufføren for uagtsomt manddrab, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Bussen var på vej mod Østrig med børn, forældre og pædagoger fra enungdomsklub på Amager.

En far og to kvindelige pædagoger mistede livet, da chaufføren i dårligt vejr mistede herredømmet over bussen. Chaufføren selv og 27 passagerer blev kvæstet.

Talsmand for anklagemyndigheden  er ikke kommet med yderligere detaljer. Det har tidligere været fremme, at farten var 99 kilometer i timen, selv om bussen med anhænger højst måtte køre 80 kilometer i timen.

Direktør Mogens Pedersen fra Egons Turistbusser har indrømmet, at hverken han selv eller chaufføren var klar over fartreglen.

- Chaufføren på den forulykkede bus har givetvis været i samme tro som jeg, nemlig at bussen måtte køre med 100 kilometer i timen, skrev direktøren i en pressemeddelelse.

Hvert år udgiver Vejdirektoratet en busguide, hvor færdselsregler i en række lande er gennemgået. I den seneste guide fremgår det tydeligt, at en bus med anhænger højst må køre 80 km/t.

Imidlertid var bus og anhænger godkendt til at køre 100 km/t.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App