Det vi har sammen

Danmarksmester i et konferencekøkken

Foto: TV ØST

Flemming Enkebølle fra Skælskør er Danmarks bedste kok. I hvert fald når det gælder mad til konferencegæster.

Færre mennesker i Danmark er bedre i et køkken end Flemming Enkebølle. Faktisk kan han uden tøven kalde sig den bedste i landet.


- Jeg er stolt af mig selv. Det er en fed fornemmelse, og det er rigtigt dejligt, jubler kokken, der til daglig huserer på Kobæk Strand i Skælskør.


I begyndelsen af februar deltog han i DM for konferencekokke i Kolding, og dommerne var ikke i tvivl. Flemming Enkebølles kreationer bestående af blandt andet svinefilet og jomfruhummer var det ypperste blandt de 17 finaledeltagere. Dermed kan Flemming Enkebølle kalde sig Danmarks bedste konferencekok.


- Det er vi meget stolte af. Flemming fortjener det virkelig. Han er en rigtig dygtig kok, og han vandt konkurrencen suverænt, fortæller en begejstret Lone Vølding, administrerende direktør på Kobæk Strand Konferencecenter.


Efter 20 år som kok venter nu karrierens hæjdepunkt. Den 20. marts skal Flemming Enkebølle til Chicago for at repræsentere Danmark i konkurrencen om at blive verdens bedste konferencekok.


01:45 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App