Det vi har sammen

Danmarks Radio har smidt lollandsk meteorit væk

Foto: TV ØST

En unik meteorit fundet på Lolland for 4 år siden er blevet væk, efter at Statens Naturhistoriske Museum har udlånt den til Danmarks Radio.

 Det kan godt være, at ørerne er en anelse røde hos nogle ansatte i Danmarks Radio. Her er en meteorit forsvundet. Den unikke sten blev fundet i en kirsebærplantage på Lolland for 4 år siden og var udlånt til statsradiofonien af Statens Naturhistoriske Museum, men det kan knibe med at levere den tilbage. Det skriver dagbladet Politiken.

Læs også: Dyrebar meteorit

- Da jeg hørte det, tænkte jeg, at det måtte være løgn, for der er al mulig sikkerhed omkring den meteorit, blandt andet en specialbygget montre, der var sikret på alle leder og kanter. Jeg tror, jeg tænkte, det måtte være en aprilsnar, fortæller Morten Meldgaard, der er direktør på Statens Naturhistoriske Museum og hørte om episoden for en uge siden.

Læs også: Meteoritfeber på Lolland

Givet grå hår

Meteoritten har stået i en montre i DR's koncerthus' foyer og blev flyttet, fordi den skulle leveres tilbage, men noget undervejs gik galt, og pludselig kunne de ikke finde stenen.

Læs også: Metorit har fået navn

- Det er et usædvanligt uheldigt og beklageligt tilfælde, som man kan forsikre sig imod, men som stadig kan hænde, når man har med komplicerede processer at gøre, hvor der er mennesker involveret. Det er brandærgerligt og meget irriterende, og det har givet os megen anledning til granskning og grå hår, siger Leif Lønsmann, der er koncerthuschef i DR.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App