Danmarks ældste byrådsmedlem genvalgt

Danmarks ældste byrådsmedlem, 80-årige Kaj Weng Rasmussen fra Stevns, tager fire år mere i kommunalpolitik,

Med 161 personlige stemmer vinder Venstre-politikeren fra Magleby yderligere en periode i lokalpolitik. Det fortæller DR Sjælland.

Kaj Weng Rasmussen blev valgt første gang i 1962 - da var Stevns lige blevet lagt sammen med to andre små landkommuner. Sammenlagt har han tilbragt 48 år af sit liv i byrådssale, amtsrådssale og nu også regionsrådssale.

Kaj Weng Rasmussen bliver aldrig træt af politisk kævl ind imellem arbejdet på de to gårde, han driver hjemme på Stevns. Men der er nu lidt for mange folkevalgte, der bare lader munden løbe:

- Det politiske spil handler jo i høj grad om at kunne holde kæft - og åbne munden på rette tid og sted. Det er der mange, der med fordel kunne lære, siger Kaj Weng Rasmussen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App