Det vi har sammen

Dronningen indvier elektrisk Storebæltsforbindelse

Foto: TV ØST

Stor omformerstation indviet i Herslev af dronning Margrethe.

Tirsdag blev øst- og vest-danmark formelt bundet sammen elektrisk. Det sørgede dronning Margrethe for.

Omformerstation er bygget ved Herslev i vestsjælland og dronningen kastede i dag glans over indvielsen.

Dronningen åbnede for omformerstationen ved at forbinde Fyn med Sjælland ved hjælp af en ledning på et danmarkskort. Derefter kørte to store "arme" ned på omformerstationen og der lød gnistren af elektrisitet gennem de store ledninger.

Omformerstationen skal være med til at sikre bedre udnyttelse af den stigende mængde vindkraft, give bedre mulighed for at eksportere el og så skal den også give lavere el-priser.

- Vores beregninger viser 1/2 til 1 øre pr. Kilowattime, og det kan måske synes af lidt. Men for en stor industri der bruger millioner af kilowattimer, så er det måske en besparelse på et to-cifret millionbeløb. For en husstand måske 40-50 kroner, siger Peder Ø. Andreasen der er adm. Direktør i  Energinet.dk

Omforstationen har sammen med et lignende anlæg på Fyn kostet i alt 1.3 milliarder kroner. Men de penge skulle hurtigt komme i statskassen igen.

- Indtægterne på den her forbindelse er et større trecifret millionbeløb om året. Så forrentninger og afskrivninger af den her investering kommer hjem ret hurtigt. Så det er en god investering for det danske samfund, siger Peder Ø. Andreasen der er adm. Direktør i  Energinet.dk

01:23 Luk video

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App