Når sagsbehandlerne i Udlændingeservice skal tage stilling til, om et barn som Lorena Gomes fra Gedser skal have opholdstilladelse i Danmark eller ej, så bruger de en vejledning, der siger sådan her:
Barnet skal være under 15 år, når det søger om familiesammenføring.
Barnet må ikke have stiftet selvstændig familie.
Den forælder, der bor i Danmark, eller dennes partner må ikke være dømt for overgreb mod mindreårige børn.
Der skal tages hensyn til barnets tarv.
Der skal tages hensyn til barnets mulighed for at blive integreret i Danmark.
I visse tilfælde ser sagsbehandlerne også på, om barnets tilknytning til Danmark er stærk nok.
På Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination - også kaldet DRC - er lederen forarget over sagen fra Gedser.
Se TV2 ØSTs interview med centerleder, Niels-Erik Hansen, herunder:
[video:flv:090320_menneskeret.flv]
Men pigebarnet er jo 17. Hun har levet i Brasilien det meste af sit liv. Hvorfor kan hun ikke bare blive ved med det?
- Jamen, det var der sådan set heller ikke noget i vejen for, hvis hun havde et netværk i sit hjemland, men det har hun ikke. Pigens familie bor her i landet - hendes mor, hendes lillesøster og hendes pap-far og pap-søster, siger Niels-Erik Hansen, der er jurist og centerleder.
Da Lorena Gomes boede i Brasilien, havde hun kun telefonisk kontakt med sin biologiske far en gang om måneden. Og hun er langt fra det eneste barn, der er kommet i klemme i det danske udlændinge-system.
- Det nytter jo ikke noget, at man straffer kollektivt. Lige nu bliver alle børn af udlændinge mellem 15 og 18 år straffet af den stramme lovgivning, fordi nogle få familier har problemer med det her, fortæller Niels-Erik Hansen til TV2 ØST.
I 2004 strammede et flertal i Folketinget Udlændingeloven. Aldersgrænsen for børn, der søger om familiesammenføring med en forælder i Danmark, blev sænket fra 18 til 15 år. Forklaringen var, at stramningen skulle beskytte børn fra at blive efterladt i hjemlandet for som næsten voksne at blive fløjet til et fremmed land. En forklaring, som både Red Barnet og DRC kritiserer.
- Det, som loven basalt set handler om, det er, at vi ikke vil have dem her. De skal tage tilbage til deres hjemland. Desværre er det lykkedes de ansvarlige politikere at give vælgerne det indtryk, at det er noget, vi gør for at hjælpe de her børn, siger en tydeligvis fortørnet centerleder til TV2 ØST.
For at sikre de udenlandske børns retssikkerhed kan de klage over et afslag til integrationsministeriet. Hvis ministeriet igen siger nej, kan børnene rejse sagen ved landets domstole og i sidste instans ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
- Men det her tager mange år, så det er ingen særlig realistisk hjælp for de her familier. Den her sag når jo aldrig til Menneskerettighedsdomstolen, før den dato Udlændingeservice har bedt politiet om at banke på i Gedser og hente pigen.
Menneskerettighedsdomstolen har en gang givet et tyrkisk barn ret, men det kommer ikke nødvendigvis Lorena Gomes og andre børn til gode. Som DRC siger:
En ting er at have ret. En anden ting er at få ret.
Medlem af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Martin Henriksen (DF), mener at lovstramningen var nødvendig. Se hele TV2 ØSTs interview herunder:
[video:flv:090320_martin.flv]
Du kan se 17-årige Lorena Gomes' historie ved at trykke på linket herunder: