Danish Crown har fået glade naboer

En målrettet indsats siden 2006 på at mindske generne for de nærmeste naboer har lønnet sig for Danish Crown i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Slagteriet byggede en ekstra tank ved rensningsanlægget, udskiftede ventilationssystemet og opførte en højere skorsten. Det har givet et meget synligt resultat, skriver DAGBLADET Ringsted

- Førhen mødte der op mod 100 utilfredse borgere op, når vi inviterede til dialogmøde med vores nærmeste naboer, men forleden var der kun 10, og ingen havde konkrete kritikpunkter med, påpeger miljømedarbejder i Danish Crown i Ringsted Louise Alis.

På mødet gennemgik slagteriets repræsentanter, der udover Louise Alis bestod af fabrikschef Frode Laursen og teknisk chef Niels Conradsen, de tiltag, som slagteriet har gjort siden sidste nabomøde for et par år siden.

- Vi fortalte blandt andet om, hvordan vi hele tiden søger at mindske energiforbruget. Her nævnte vi, at vi har blikket rettet mod både solenergi og vindenergi, nu hvor der ser ud til at blive åbnet op for opførelse af nye vindmøller i Ringsted Kommune. Samtidig vil vi gerne blive bedre til at udnytte den overskudsvarme,som vores slagteri genererer, siger Louise Alis til DAGBLADET Ringsted.

 


Nyhedsoverblik