Danflex Huse er gået konkurs

Næstved-firmaet Danflex Huse er gået konkurs, og flere husejere står nu med ufærdige projekter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danflex Huse - der har matrikel i Næstved - har adskillige byggeprojekter i gang på Sydsjælland.

Flere husejere stod sidste år frem med massiv kritik af virksomheden og deres produkter. En af kritikerne var Ole Jensen fra Faxe Ladeplads. Da han overtog sit nye hus, fandt han 40-50 fejl. Blandt andet havde den dobbelte carport kun plads til én bil.

Direktøren Anders Hagemann bekræfter, at firmaet er gået konkurs.

- Mere har jeg ikke at sige, fortalte en fåmælt Anders Hagemann.

Kan ikke sælge hus
Flere husejere står nu med halvfærdige projekter, og direktør Anders Hagemann har nægtet at forklare til TV2 Øst, hvad der nu skal ske med projekterne.

Husejer Ole Jensen havde fredag formiddag ikke fået besked om, at Danflex Huse var gået konkurs. Firmaet mangler stadig at udbedre adskillige fejl på hans hus.

- Jeg har det skidt med, at de er gået konkurs. Jeg får et stort tab nu, var Ole Jensens reaktion på nyheden.

Han ville sælge sit hus, når Danflex Huse var færdig med at udbedre fejlene.

- Men jeg kan jo ikke sælge huset, som det er nu, fortæller Ole Jensen.

TV2 ØSTs tidligere dækning af Danflex Huse:

  • Flere fejl
    Flere hus-købere klager nu over byggefirmaet Danflex Huse. Kunderne siger, at de nye huse de har købt, er fyldt med fejl. Firmaet erkender nu, at der er et problem.
    Nyhedsindslag fra 2007-07-19 19:30:00
  • Mere kritik af Danflex
    Efter TV2 Øst kunne fortælle, at Danflex Huse har bygget et hus med graverende fejl, er kritikken regnet ned over firmaet. Danflex Huse beklager situationen.
    Netnyhed fra 2007-07-19 17:46:00
  • Mere end 50 fejl i nyt hus
    En familie fra Bornholm har fundet mere end 50 fejl i deres nye hus i Fakse Ladeplads. Byggefirmaet hævder, de ikke kender til fejlene.
    Netnyhed fra 2007-07-17 17:45:00

  • Nyhedsoverblik