Danefæ stjålet fra museum

Tyve brød sent torsdag aften ind i Odsherred museum og stjal et pengeskab indeholdende en værdifuld lokal møntsamling fra middelalderen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tyvene brød en dør op i museets administrationsbygning kl. 21.55 og fandt derefter ind til pengeskabet. Heri lå der en lokal møntsamling, som lige nu ikke er på udstilling. Pengeskabet blev senere fundet ved Højby Hallen, skriver Nordvestnyt.

- Ja, tyvene har åbenbart syntes, at møntsamlingen var for besværlig at afsætte, og da det er Danefæ, er vi meget glade for, at vi har fået samlingen tilbage. Da vi lige har fået samlingen igen, har vi ikke nået at gå hele møntsamlingen igennem endnu, men det hele ser ud til at være der, siger en lettet Martin Threms fredag formiddag til Nordvestnyt.

Dermed er tyvene kun sluppet afsted med et mindre kontantbeløb.


Nyhedsoverblik