Danefæ fundet gennem TV2 ØST-program

Nationalmuseet fandt frem til to sjældne danefæ-økser, efter den ene var blevet vist frem i programmet Mit Kæreste Eje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En medarbejder fra Nationalmuseet kiggede med, da vurderingsekspert Steffen Dinesen i et afsnit af Mit Kæreste Eje fik en såkaldt skaftlapøkse i hånden.

Øksen var nemlig så sjælden, at museet efterfølgende opsporede ejeren, en kvinde fra Lolland. Og øksen, der havde været på vurderingsbordet i programmet, viste sig ganske rigtig at være en næsten 3000 år gammel bronze-økse.

Nationalmuseet kunne derefter fordoble deres held, da kvinden lå inde med endnu en økse af næsten samme karakter.

Dusør på vej til ejer

- Det er 2 såkaldte skaftlapøkser, som i bronzealderen blev importeret til Skandinavien fra Centraleuropa. Vi kender færre end 100 eksemplarer fra Danmark, så der er tale om en ret sjælden øksetype, forklarer museumsinspektør ved Nationalmuseet Peter Vang Petersen.

Nationalmuseet roser Steffen Dinesen, da han også i programmet selv vurderede, at der kunne være tale om danefæ og opfordrede kvinden til gå til museet med den. Den tidligere ejer af øksen kan ifølge Nationalmuseet nu se frem til en dusør.

Kan dit kæreste eje være danefæ?

På Nationalmuseets hjemmeside kan du se en liste over, hvilke effekter, der er så betydningsfulde, at de klassificeres som danefæ.

 

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik