Dagplejere mister penge

Dyre fødevarer rammer dagplejere hårdt. Nu vil de have kompensation.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De galopperende fødevarerpriser kan nemt koste en dagplejer med fire-fem børn op til 500 kr. ekstra om ugen - penge som dagplejeren må betale af egen lomme.

Dagplejerne får normalt reguleret deres udgifter til kost og energiforbrug gennem et særligt fradrag - men det fradrag er ikke ændret siden 2004.

- Priserne er steget betydeligt siden. Så det betyder jo nærmest, at vi skal have penge med på arbejde, siger dagplejer Betty Mors fra Vipperød til TV2 Øst.

Ligesom pendlerne nu kræver regulering af kørselsfradraget, mener hun også at dagplejerne må have sat fradraget op.

Dagplejernes fagforening FOA er enig. Formanden for den pædagogiske sektor Jakob Sølvhøj, oplyser at forbundet nu er igang med at se på sagen. Han regner med at FOA kommer med et udspil til politikerne i slutningen af juni. 


Nyhedsoverblik