Det vi har sammen

Dagpleje har millionunderskud

Foto: TV ØST

Ringsted Kommunen har de seneste år haft et underskud på dagplejeområdet på mellem to og tre millioner.

Børnetallet falder i Ringsted. Det har som konsekvens, at antallet af kommunale dagplejere på få år er faldet fra 120 til 72, og fremtidens børnetal fortsætter nedad.
Alligevel er det ikke lykkedes at få dagplejens budget til at balancere. De seneste år har der været et underskud på mellem to og tre millioner kroner i forhold til budgettet.

- Det har været en meget stor udfordring for os at rette op på det, siger fungerende børne- og kulturdirektør i Ringsted Kommune, Henrik Harder.

Hele området er blevet strammet op, og det har forbedret økonomien, men en ny overenskomst har betydet merudgifter til gæstedagplejere, lige som der er udgifter til afskedigede medarbejdere.

Det har fået politikerne i kommunens børne- og undervisningsudvalg til at se på, om kravet til, hvor godt dagplejen udnyttes, er for skrapt. De senere år har man budgetteret med en udnyttelsesgrad på 90 procent, og det er nok for højt, erkender Henrik Harder:

Derfor mener politikerne, at udnyttelsesgraden nu skal være 85 procent, og økonomien bør tilpasses virkeligheden.
Dagplejen tilføres en million kroner om året. Pengene tages fra kontoen til særlig støtte på dagtilbudsområdet. Samtidig hæves forældrebetalingen med 100 kroner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App