Dåsebajere koster os alle 10 milliarder kroner

Danskernes iver efter at slæbe dåsebajere, sodavand og karameller hjem fra Tyskland og Sverige koster dyrt for det danske samfund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

10 milliarder kroner. Eller cirka en halv Storebæltsbro.
Så mange danske kroner hælder vi i år ned i kasseapparaterne - altså hos vores tyske og svenske naboer. Det er et problem, et samfundsproblem, lyder nu vurderingen:

"Ud over arbejdspladser går det ud over indtægterne til statskassen. Derfor er grænsehandlen blevet et samfundsproblem," siger chefkonsulent Mette Feifer, Dansk Erhverv, til Jyllands-Posten.

Alene på Sjælland bruger hver hustand i gennemsnit cirka 2.000 kroner på indkøb i Tyskland og cirka 640 kroner i Sverige, oplyser Dansk Erhverv til TV2 Øst.

Bilerne proppes med...
Dansk Erhverv opfordrer derfor kraftigt Skat til at undersøge nærmere, hvor mange danskere der egentlig hopper eksempelvis på Rødby-Puttgarden-færgerne for at shoppe i Tyskland - og hvad der bliver proppet i bilerne.

Ifølge Skats egne tal udgør grænsehandlen cirka tre milliarder kroner. Men de tal baseres kun på køb af mad og drikke, hertil kommer alle de øvrige varer, indkøbsvognene proppes med, altså alt fra håndsæbe til fladskærmstv eller biler.

Bøffer aus Deutschland
Især de høje danske afgifter sendes os syd på, lyder vurderingen. Dansk Erhverv advarer derfor eksempelvis om at den nye fedtafgift herhjemme, fra efteråret vil få danskerne til at købe flere bøffer og bøtter med smør i grænsebutikkerne.

En gennemsnitlig dansk husstand køber nu årligt varer for godt 3000 kroner i Tyskland, og for knap 700 kroner i Sverige, skriver Jyllands-Posten. Det betyder, at for hver 100 kroner, vi lægger i en dansk butik, så ryger der cirka to kroner til Sverige eller Tyskland. Ifølge Dansk Erhverv mister den danske stat hermed indtægter på cirka 2,4 milliarder kroner - hvert år - alene i tabte momsindtægter.


Nyhedsoverblik