Dårlig velfærd i Vordingborg

En af Danmarks allereringeste kommuner - højt forbrug af medicin, få unge uddanner sig efter folkeskolen, velfærden er generel lav.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ud af 98 kommuner skraber Vordingborg bunden. Blot fire af landets kommuner vurderes at have en dårligere velfærd end Vordingborg Kommune, viser en ny undersøgelse i Fagbladet 3F.

"Placeringen kommer ikke bag på mig. Vi har hele tiden vidst, at vi har nogle store udfordringer her i Vordingborg Kommune, og det bekræfter denne undersøgelse sådan set bare," siger Vordingborgs borgmester, Henrik Holmer (S), til Sjællandske.

Vi ved det godt

"Vi er udmærket klar over, at vi i kommunen har nogle udfordringer. Det drejer sig blandt andet om uddannelsesområdet, siger Vordingborgs borgmester.

Undersøgelsen overrasker derimod leder af Center for Landdistriktsforskning, Flemming Just:

"Med mit kendskab til Vordingborg Kommune kommer det bag på mig, at kommunen ligger så lavt placeret. Geografisk set er Vordingborg Kommune ikke en udkantskommune. Det begreb tæller typisk kun for nogle jyske kommuner, Bornholm, Guldborgsund og Lolland, men der er nogle parametre, der alligevel entydigt forklarer, hvorfor Vordingborg Kommune hænger i den tunge del af feltet."

Mangler virksomheder

"Hvis man isoleret set kigger på Møn, så er det et udkantsområde, hvilket naturligvis ikke er optimalt for kommunen som helhed. Vordingborg Kommune er heller ikke begunstiget med flere store virksomheder, der tiltrækker højtuddannet arbejdskraft. Det smitter også af på de økonomiske rammer for kommunen," siger Flemming Just.


Nyhedsoverblik