Dårlig samvittighed

Den dårlige samvittighed kan trykke længe, og for en ung mand blev den for meget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 18-årig mand troppede onsdag aften op på politistationen i Slagelse. Medbringende en umanerlig dårlig samvittighed, som han brændende ønskede at lette, skriver Sjællandske.
Den unge mand havde for to år siden - helt præcist den 24. maj 2007 klokken 03 om morgenen - røvet en Shell-station på Havnegade i Næstved.

- Han var kommet ind på tanken og med en kniv truet sig til kontanter og cigaretter, fortæller vicepolitikommissær Kurt G. Nielsen fra Sydsjællands- og Lollands Falster Politi i Næstved.

Røveriet har åbenbart givet den unge mand flere søvnløse nætter. I hvert fald ønskede han nu at »gøre rent bord« og
valgte derfor at gå til bekendelse hos politiet i Slagelse, hvor han bor til dagligt - og iøvrigt også er kendt af politiet for andre forhold.

- Der er denne gang tale om en ren tilståelsessag, og derfor så vi ingen grund til at varetægtsfængsle ham, mens han venter på at få sin sag afgjort af retten, siger vicepolitikommissæren til Sjællandske.

Det skriver Ritzau


Nyhedsoverblik