Cyklist på skadestue efter møde med hundeejer

En 52-årig mand måtte onsdag entur på skadestuen, da en vred hundeejer havde skubbet ham omkuld.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En cykeltur endte dramatisk for en 52-årig mand på Skyttemarksvej i Næstved onsdag eftermiddag.

To halvstore hunde løb ud foran den 52-årige, så han måtte bremse op. To mænd stod i nærheden, og den ene piftede for kalde på hundene. Cyklisten henvendte sig til manden og bad ham sørge for, at hundene ikke løb ud foran cyklisterne.

Den 52-årige fik dog hurtigt indtrykket af, at hundeejeren ikke var til at snakke med og begyndte at cykle videre. Men han skulle dog komme til at bøde for sin påtale. Hundene blev ifølge politiets oplysninger sendt efter cyklisten, og hundeejeren løb også selv efter ham.

Den 52-årige opdagede, at hundeejeren kom løbende og stoppede op for at tale med ham igen, men hundeejeren skubbede ham omkuld, så han blødte fra hovedbunden. Den 52-årige måtte en tur på skadestuen for at få skaderne tjekket.

Politiet har en mistanke til, hvem hundeejeren er.


Nyhedsoverblik