Cyklen skal også have rejsekort

Foto: TV ØST

Hvis cyklen skal med på en togtur på de sjællandske lokalbaner, og ejeren rejser på rejsekort, skal cyklen også have et af de elektroniske kort.

På baner som Østbanen, Tølløsebanen og Lokalbanen i Nordsjælland findes der nemlig ikke rejsekort-automater som på DSB-stationerne, skriver Sjællandske.

- Dér bliver du nødt til at købe et rejsekort til din cykel. Det er noget, de enkelte trafikselskaber bestemmer, og Movia har altså valgt ikke at gøre det, siger markedschef hos Rejsekort A/S, Thomas Boe Bramsen.

Ifølge markedschef Anders Due fra Movia har trafikselskabet vurderet, at investeringen i rejsekort-automater på lokalbanernes stationer ikke står mål med antallet af passagerer, fordi automaterne er "relativt bekostelige".

- Det er et økonomisk spørgsmål, og man kan jo altså godt indrette sig, så det ikke er noget problem, siger han i følge Sjællandske - med henvisning til muligheden for at anskaffe sig et rejsekort til cyklen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App