Det vi har sammen

Claus Meyer med i debatparti

Foto: TV ØST

Kokken, Claus Meyer, der har en æbleplantage på Lilleø, er en af 14 markante personer, der nu stifter et nyt politisk parti - Fremtidens Danmark. Partiet stiller dog ikke op til valg.

Danmark får mandag et nyt "parti". Fremtidens Danmark, hedder det, og i spidsen står 14 markante personer fra flere grene af samfundslivet.

Blandt partiets stiftere er Mandag Morgens grundlægger, adm. chefredaktør Erik Rasmussen, tidligere departementschef Jørgen Rosted, rektor på CBS Johan Roos, filminstruktøren Kathrine Windfeld, formanden for Klimakommissionen, Katherine Richardson, erhvervslederen Jens Moberg, tidligere sundhedsminister Arne Rolighed og kokken Claus Meyer.

Vi taber i Pisa-testen, og væksten minder mest om en forbløffende lille nytårsraket. Og hvad sker der inde på Christiansborg? Alt for lidt, lyder det.

Partiet giver sig selv et år, hvor det vil forsøge at påvirke den politiske debat, så den kommer til at handle om de store linjer, men stifterne vil dog ikke stille op til valg.

- Taktiske overvejelser og politiske hensyn præger debatten. Siden september har statsministeren vidst, at han måtte gøre noget ved efterlønnen. Vi har i de fire måneder haft en skindebat. Det synes jeg er en utrolig lang periode, siger Erik Rasmussen til berlingske.dk

Han er først og fremmest rystet over, at landets reelle økonomiske situationen slet ikke kommer frem i lyset. Regeringens eget vækstforum har analyseret sig frem til, hvor galt fat det står til, men ingen løfter blikket så højt, at det bliver debatteret, mener Erik Rasmussen.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App