Det vi har sammen

Cirkus Arena: Påbud er en forhastet beslutning

Cirkus Arena giver ikke meget for det påbud, som Arbejdstilsynet har tildelt dem oven på ulykken i juni, hvor et cirkustelt kollapsede i Kalundborg.

Folkene bag Cirkus Arena er langt fra tilfredse med det påbud, som Arbejdstilsynet netop har givet dem. Det skriver Ekstrabladet.dk.

Påbuddet kommer oven på ulykken 21. juni, hvor et cirkustelt i Kalundborg kollapsede med 500 gæster indeni. I første omgang fik voldsomme vindstød skylden for kollapset, men Arbejdstilsynet afviser, at vejret var skyld i ulykken. Det er Cirkus Arena uenig i.

- Vi er ikke i tvivl om, at det er os, der har ansvaret, når vi sætter telt op. Men efter vores opfattelse var der tale om ekstreme vejrforhold - det ene øjeblik var der vindstille, det næste kom der vanvittigt kraftige vinde. På den ene side har DMI målinger, der ikke viser særlige vindforhold - på den anden side talte TV2 Vejret netop samme eftermiddag, som ulykken skete, om vanvittigt kraftige vinde. Så vi giver altså ikke meget for den rapport, siger Cirkus Arenas turnéchef Klaus Jochumsen til avisen.

Forhastet konklusion

Han og kollegerne har nu tænkt sig at klage over Arbejdstilsynets påbud, der henstiller til, at cirkuset sikrer sig, at teltet i fremtiden bliver sat forsvarligt op.

- Det er en forhastet konklusion, for politiet og bygningsmyndighederne er ikke færdige med arbejdet endnu. Der kan sagtens gå flere måneder endnu, har de meldt ud. Og indtil da, forstår vi ikke, hvordan Arbejdstilsynet kan nå frem til denne konklusion, tilføjer Klaus Jochumsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App