Nøgentissere besøgte flere tankstationer

De unge mennesker, som splitterravende nøgne dukkede op på Statoil-tanken ved Stop 39 mandag nat og tissede på chokolade til mere end 10.000 kroner, besøgte også en tank i Sorø. Nu har de meldt sig selv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De tre - som faktisk viser sig at være fem - kørte nemlig videre mod København, og da de nåede til rastepladsen ved Tuelsø ved Sorø og Shell-tanken her, gjorde de endnu et stop. Det skriver Sjællandske

- De var nogle minutter hos os, hvor de tre af dem - stadig kun iført deres sko - kom ind i butikken og fandt en række varer, de ville købe. De to ansatte, der var på vagt, ekspederede dem blot, og så gik de tre ud igen, fortæller Shell-tankens indehaver, Anders Nybro til Sjællandske.

- På overvågningsbillederne kan man også se, at der sidder to andre mænd i den Mercedes, de kom i. Om de havde tøj på eller ej, ja, det kan man altså ikke se, tilføjer Anders Nybro.

Nøgentisserne har nu meldt sig selv. Det oplyser politiet til TV2 ØST i dag.  Det var frygten for at få nøgenbillederne fra overvågningskameraerne offentliggort i medierne, der fik dem til at melde sig selv.

Nøgentisserne kan nu se frem til sigtelser for blufærdighedskrænkelse og hærværk.
 


Nyhedsoverblik