Det vi har sammen

Sagen mod chikanebilisten

Foto: TV ØST

En 29-årig mand sidder i dag i retten tiltalt for at være skyld i, at en kvinde sidste år blev dræbt på motorvejen ved Ringsted. Ifølge tiltalen blev kvinden dræbt fordi den 29-årige havde kørt grov chikanekørsel.

Den 4. februar begyndte retssagen mod en 29-årig mand, der sad på anklagebænken for uagtsomt manddrab i trafikken.

Midt- og Vestsjællands Politi mener, at manden er skyld i, at en 26-årig kvinde blev dræbt på motorvejen ved Ringsted sidste år. En eftermiddag i november var kvinden passager i en bil, der blev klemt mellem to andre biler, fordi kvindens kæreste, der sad bag rattet, blev groft chikaneret af en anden bilist. Kvinden døde af indre kvæstelser.

TV2 ØST følger sagen tæt her på siden.

Chikanesagen - Sådan skete ulykken

Klokken var lidt i 16.00 mandag den 24. november sidste år, da ulykken skete på motorvejen ved Ringsted. TV2 ØST har forsøgt at rekonstruere episoden.

Se en rekonstruktion af de tre involverede bilers kørsel herunder:
[video:flv:090202_chikanegrafik.flv]

Den 29-årige, der bremsede op på motorvejen, blev efterføgende anholdt og sigtet for at have bragt andres liv i fare.

TV2 ØST dækkede sagen dagen efter ulykken. Se indslaget fra dengang herunder:
[video:flv:081125_chikane.flv]

[view:web_chikane=Side]

 

 

Chikanekørsel - Et stigende problem?

Ifølge politiet her i vores landsdel er vejvrede eller chikane som den, der endte med en dødsulykke ved Ringsted, et stigende problem. Vores reporter har været ude at køre med en af de færdselsbetjente, der forsøger at stoppe motorbøllerne.

Se køreturen med betjenten, der overvåger bilisterne på de sjællandske motorveje, herunder:
[video:flv:090130_politi.flv]

Dokumentation:

Læs hele undersøgelsen

Det er sjældent, at chikanekørsel ender så grumt, som chikanen gjorde på motorvejen ved Ringsted i 2008. Der findes derfor ikke mange undersøgelser af fænomenet i Danmark. En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd fra 2006 viser, at:

Knap halvdelen af trafikanterne på Sjælland og øerne havde taget sig selv i at råbe af en medtrafikant.

28 % havde fået fingeren af en medtrafikant.

12,8% havde selv givet den.

Knap hver tredje havde haft lyst til at reagere voldsomt over for en medtrafikant uden dog at gøre det.

Ingen af de forespurgte kendte den anden part i forvejen. Det er altså helt fremmede bilister, der "går i kødet" på hinanden i trafikken.

Har du oplevet chikane?
Er du blevet chikaneret på vejen? Eller har du selv givet fingeren eller på anden måde mistet besindelsen i trafikken, så vil vi gerne høre din historie. Skriv den i kommentarfeltet her: Din chikane-historie

Er du trafiksherif eller konkurrence-trafikant?
Der er mange forskellige måder at chikanere sine medtrafikanter på. Trafikforskere deler aggressive bilister op i fem forskellige typer. Find ud af hvilken type du er mest tilbøjelig til at være her: De fem typer

Herunder kan du se to eksempler på chikanebilister, der er blevet fanget af politiets kamera:

Hasarderet overhaling indenom med efterfølgende opbremsning på motorvejen ved Køge:
[video:flv:090123_chikane1.flv]

Meget langsom kørsel på landevej ved Slagelse:
[video:flv:090123_chikane2.flv]

Selesikkerhed - Vi bruger selen forkert

Kvinden, der døde på motorvejen ved Ringsted, havde ifølge obduktionsrapporten spændt sin sikkerhedssele forkert. Et problem, politiet ofte støder på, når de efterforsker trafikulykker.

Herunder kan du høre Erik Mather fra færdselspolitiet fortælle om sikkerhedsselerne:
[video:flv:090130_sikkerhed.flv]

 

Har du oplevet chikane?
Er du blevet chikaneret på vejen? Eller har du selv givet fingeren eller på anden måde mistet besindelsen i trafikken, så vil vi gerne høre din historie. Skriv den i kommentarfeltet herunder:

Tip os Har du et godt tip?