Det vi har sammen

Chauffører ser stort på køre- og hviletidsregler

Foto: TV ØST

Det må være konklusionen efter Færdselspolitiets kontrol af tunge køretøjer på Sydmotorvejen i går. 17 ud af 60 chauffører overtrådte køre- og hviletidsbestemmelserne.

Færdselspolitiet fra Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi havde tirsdag kontrol af tunge køretøjer på Dronninghave Rasteplads ved Guldborgsundtunnelen.

Betjente standsede i alt 60 køretøjer. I 17 tilfælde overtrådte chauffører køre- og hviletidsbestemmelserne.

- Det er forholdsvis mange, der ikke har forstået, at man altså skal holde de nødvendige hvil, når man kører rundt i sådan nogle store køretøjer, siger Erik Mather, som er leder af færdselsafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Folketidende.

Ifølge Erik Mather er det almindeligt, at bøder for brud på køre- og hvilketidsbestemmelserne ligger på omkring 70.000 kroner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App