Chauffør dømt for hensynsløs kørsel

En mand fra Enø blev torsdag dømt skyldig i hensynsløs kørsel og for at bringe en anden persons liv i fare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

60 dages betinget fængsel og et års ubetinget frakendelse af kørekortet. Sådan lød dommen i dag over en 56-årig mand fra Enø.

En fredag aften i februar kørte den 56-årige en taxachauffør ned i Karrebæksminde. Det gjorde han, fordi taxachaufføren fulgte efter ham og anklagede ham for at køre pirattaxa. Taxachaufføren, Peter Strandgaard, blev, ifølge vidneudsagn, slæbt med på køleren af bilen op mod 100 meter.

Peter Strandgaard slap med med et par revnede bukser og knubs på knæ, albue og lænd.

- Jeg er glad for at sagen nu er slut. Jeg er tilfreds med dommen og selvfølgelig også glad for, at jeg ikke kom alvorligt til skade den aften, siger taxachauffør Peter Strandgaard til TV2ØST.


Nyhedsoverblik