Chauffør anholder ballademager

En buschauffør foretog torsdag aften en civil anholdelse af en 15-årig dreng på Banegårdspladsen i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.


Klokken 19.43 fik politiet en anmeldelse om en buschauffør, som var blevet overfaldet.

Men det viste sig, at overfaldet ikke var værre end at chaufføren selv kunne anholde den unge gerningsmand.

Den 15-årige og hans 16-årige ven havde inden anholdelsen lavet ballade i bussen.
Det fik chaufføren til at smide dem ud og på vej ud skubbede drengen til chaufføren, som så anholdt drengen.

Brækkede foden på flugt

Mens chaufføren tilbageholdt den ene dreng, så lykkedes det den anden 16-årige dreng at løbe fra stedet. Men han nåede ikke længere end fem-ti meter, for så vrikkede han om på sin fod. Politiet nåede frem og sørgede for at drengen kom på skadestuen, hvor de fandt ud af, at han havde brækket foden.

Politiet visiterede derudover de to drenge og på sig havde den 15-årige amfetamin. I følge vagtchefen var de to påvirkede af andet end alkohol.

Begge drenge kan nu se frem til en bøde for gadeuorden og den 15-årige kan også se frem til en dom for besiddelse af ulovlige stoffer.


Nyhedsoverblik