Forholdene i teltlejren i Næstved er kommet så meget bag på tre iranske mænd, at de nu frivilligt vælger at tage tilbage til deres hjemland.
- Det er hårdt for os i lejren. De har kun givet os to kvadratmeter plads. De giver os ikke ordentlig mad, badeværelset er rigtig dårligt, og pladsen til at sove på er også dårlig. Hvis jeg havde vidst, at det var sådan her, ville jeg ikke engang have tænkt på at komme til Europa, siger Zaid.
Han og de to landsmænd Mohammad og Zanyar mener, at lejren er ligesom et fængsel, men centerleder Ulrik Pihl fra Langeland Kommune, der har ansvaret for lejren i Næstved, er uenig.
- De lever under de forhold, som vi har aftalt i forhold til vores kontrakt med Udlændingestyrelsen, og det er udmærkede forhold. Uanset om man er i det ene eller det andet center, så er det det samme, vi tilbyder. Vi tilbyder en seng at sove i, et sted hvor man enten kan lave sin mad, eller man får serveret minimum tre måltider i døgnet, og så tilbyder vi skoleundervisning for voksne og børn, børnehave for de mindste børn og aktiviteter og adgang til fritidsaktiviteter på vores centre, siger han.
Er det gode nok forhold?
- Ja, det synes jeg, det er. Det lever op til den kontraktmæssige forpligtelse, vi har i forhold til Udlændingestyrelsen, og jeg synes også, det er et fint tilbud, som vi giver på vores centre i Danmark. Der er godt nok hegn rundt om lejren i Næstved, men det er for at adskille dem fra beredskabscenterets faciliteter, men det er ikke noget fængsel. Man kan komme og gå, som man vil.
Håbede på et nyt liv
Der findes foreløbigt ingen landsdækkende tal på, hvor mange asylansøgere, der er rejst frivilligt hjem, men Udlændingestyrelsen er i gang med at lave en opgørelse. Zaid, Mohammad og Zanyar har allerede skrevet under på, at de forlader Danmark frivilligt. Her var langt fra, som de håbede.
- Jeg havde set i film, at folk i Europa kan gå på diskotek og have et godt liv. Alt er tilladt, og folk har frihed. Livet er dejligt, og ingen har problemer i Europa. Jeg troede, at når man ankom til Danmark, så ville man få mulighed for at få et nyt liv, få sit eget hjem og få lov til at arbejde, siger Zanyar.
Han fortæller, at det hverken var truslen om forfølgelse eller krig, der fik ham til at rejse til Europa.
- Jeg havde ikke noget dårligt liv. Jeg havde hverken økonomiske problemer eller andre problemer, siger han, og nu vender han altså sammen med Zanyar og Zaid tilbage til livet i Iran.