Campingunion trækker forbud mod kamphunde tilbage

Dansk Camping Union dropper forbud mod kamphunde på grund af tvivl om, hvad der egentlig er en kamphund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Egentlig ville de helst forbyde kamphunde på medlemmernes pladser, men Dansk Camping Union kan ikke definere en liste over hvad, der reelt er en kamphund. Derfor har unionen nu droppet et forbud.

- Vi har forsøgt os med en negativ-liste over hunderacer, som ifølge diverse kilder skulle være specielt farlige, men den har vi måttet opgive, siger landsformand Bjarne Jensen fra Dansk Camping Union i en pressemeddelelse.

Dermed er det stadig muligt at tage kamphunden med på unionens pladser - i Region Sjælland er Camping Skærby i Odsherred og Camping Sanddobberne ved Dragsholm.

- Dels er der rejst tvivl om enkelte af racernes reelle farlighed, og dels er der tale om så mange krydsninger af hunde, at det i praksis vil være umuligt for den enkelte lejrchef at skelne den søde skødehund fra den bidske kamphund, siger landsformand Bjarne Jensen.


Nyhedsoverblik