Campingpladser forbyder kamphunde

Dansk Camping Union forbyder nu kamphunde på alle unionens pladser i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Campingpladser skal ikke være kamphundepladser. Derfor forbyder Dansk Camping Union nu de frygtede hunde på alle unionens pladser. Det oplyser P4 Trekanten, DR i Trekantområdet.

Et af de steder, der nu skal bruge et kamphundeforbud er Vorbasse Camping. Her har man i løbet af sommeren kun haft besøg af en enkelt kamphund, og den skabte ikke problemer.

Alligevel kan lejrchef, Gitte Larsen, godt forstå, at et forbud er nødvendigt.

- En hund kan ligeså godt gå amok på en campingplads som nede i byen. Og vi henvender os specielt til børnefamilier, så jeg kan godt forstå, at vi skal tage forbehold, siger Gitte Larsen til P4 Trekanten.

Dansk Camping Union har sendt en liste ud til medlemmerne, som viser, hvilke hunde, der går under betegnelsen "kamphund".

I Region Sjælland er Camping Skærby i Odsherred og Camping Sanddobberne ved Dragsholm medlem af Dansk Camping Union, og dermed med i forbuddet.


Nyhedsoverblik