Det vi har sammen

Caféfærge skal puste nyt liv i Karrebæksminde.

Mellem Fiskehuset Enø og sejlklubben vil Liss Dietz placere en tidligere passagerfærge, som skal indrettes til et sejlende kulturhus.

Foruden caféer er det planen at indrette 12 kahytter til overnatning og en sal, der kan bruges til teater- og musik, fortæller Sjællandske.

Liss Dietz har fundet den færge, der skal ombygges og bruges som cafébåd. Den ligger i øjeblikket i Polen, hvor hun også håber den kan blive bygget om til det nye formål. Tidligere har færgen sejlet mellem Bornholm og Østtyskland.

Står det til Liss Dietz skal båden placeres ved kajen mellem Fiskehuset og sejlklubben. Det kræver dog at der bliver flyttet rundt på fiskerbådene, hvis der skal være plads til den 50 meter lange færge. Ud over at være projektmager er Liss Dietz folkeskolelærer i Næstved.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App