Bytte til fuld pris (Video)

Det store julegave-bytteri er nu for alvor i gang. Det er udsalget også - men bare ikke her i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Reglerne for gavebyt:

TJEK BUTIKKENS BYTTEREGLER
Du har ikke automatisk ret til at få byttet en gave. Men de fleste butikker bytter og nogle giver endda pengene tilbage, hvis man ønsker det.

DER ER FORSKEL PÅ BYTTE- OG RETURRET:
Hvis der er retur-ret, så giver butikken pengene tilbage. Bytte-ret betyder til gengæld, at du kan få varen byttet til noget andet.

BYTTE- ELLER RETURRET GÆLDER DET FULDE BELØB
Og selv om varen nu måske er kommet på udsalg, så skal du altså have det fulde beløb tilbage.

Skjorter til halv pris, 30 procent rabat på smykker og stærke priser på elektronik.

Udsalget er allerede begyndt i en langt række detailbutikker i dele af landet, fordi de skal af med de overskydende julevarer. Men denne udvikling er ikke kommet her til regionen i synderlig udstrækning - og det er da også en hån mod kunderne at starte udsalget så tidligt, siger en ekspert i kædeudvikling- og drift.

- Der er ikke noget fornuft i at holde udsalg nu. Det er en hån mod de kunder, der for en uge eller to siden har købt varerne til fuld pris og nu kan se, at det koster 30 eller 50 procent mindre, siger Michael Skou, der er markedsdirektør i Retail Institute Scandinavia.

Hos brancheorganisationen Dansk Erhverv, der organiserer en lang række af detailvirksomhederne, erkender chefkonsulent Lars Quistgaard Bay, at det tidlige udsalg vil kunne give problemer med kunderne.

- Når man starter udsalget tidligt, så vil man få kunder, der bliver både sure og kede af det, hvis de ser et eller andet de har købt før jul blive sat hurtigt ned, siger han.

[video:video_mangler:091228_udsalg.flv]


Nyhedsoverblik