Byrådsmedlem beskyldes for hustruvold

Foto: TV ØST

Byrådsmedlem i Ringsted Sadik Topcu (S) er tiltalt for vold mod sin kone.

Sadik Topcu, der er formand for Ringsted Kommunes børne- og undervisningsudvalg, er tiltalt for at have slået og sparket sin kone flere gange i løbet af en periode på fem måneder. Det skriver Dagbladet Ringsted.

Retssagen mod Sadik Topcu startede mandag ved retten i Roskilde. Dog var der kun afsat to og en halv time til sagen, og det var ifølge forsvareren langt fra nok. Nu skal der findes en ny tid i retten, og sagen forventes derfor først afgjort i løbet af november.

Sadik Topcu nægter sig skyldig i anklagerne.

- Selvfølgelig er jeg uskyldig. Jeg har mine helt klare beviser, og min vurdering er, at der ikke er noget i den sag, siger politikeren til Dagbladet Ringsted.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App