Det vi har sammen

Bykonge er overrasket

Næstveds nye rolle som storkommune kan have kostet bykonge Henning Jensen en masse stemmer. Det vurderer en redaktør, der har fulgt kommunens politikere i 33 år.

Næstveds bykonge - borgmester Henning Jensen (S), der har siddet tungt på magten siden 1988 - havde slet ikke set det komme. Socialdemokraterne i Næstved fik en lussing af vælgerne.

- Jeg er faktisk temmelig overrasket, siger Henning Jensen (S) til TV2 ØST.

Partiet mistede hele seks mandater ved kommunalvalget. Før valget var der 17 socialdemokrater i byrådet. I dag har de kun 11 partisoldater. Henning Jensen havde regnet med at gå en smule tilbage.

- Alligevel havde jeg ikke regnet med at blive bragt ud på så usikker is, som jeg er blevet, siger borgmesteren.

Og borgmesteren er ikke alene om at være overrasket. Mogens Lorentzen har som journalist og redaktør dækket byrådet i 33 år.

- Det er meget overraskende, siger redaktøren på Sjællandske.

Mogen Lorentzen mener, at sammenlægningen af kommunerne til en storkommune kan have trukket Henning Jensen ned i popularitet. Han forklarer, at der altid vil være nogle, der vinder og taber ved en sammenlægning - nogle får bedre service, mens andre får dårligere.

- Dem, der vinder, tager det næsten som en selvfølge. Mens dem, der taber, bliver sure på dem, der sidder på magten, siger Mogens Lorentzen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App