Bydel synker i jorden

Beboere i Masnedsund går en usikker fremtid i møde. Der er nemlig så meget vand i undergrunden, at husene i området langsomt synker i jorden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da Jonna Colding og hendes mand flyttede ind på Amalievej i Vordingborg for 15 år siden, troede de, at de var kommet for at blive. Men sådan skulle det ikke gå. I dag er Jonnas Coldings kvarter i Masnedsund næsten ikke til at genkende mere.

- Det startede med at gulvet revnede, og så begyndte væggen at revne, fortæller Jonna Coling, mens hun viser rundt hos sig selv og sine naboer.

Engang var Masnedsund ellers en bydel i stærk fremgang. Dengang, der var tørt og nye boligområder skød op i hobetal. Men i 1980'erne gik kommunen i gang med at anlægge kloarker, og det gik ud over de gamle dræn. Nu står hele kvarteret under vand, hver gang det regner

 - Da vi flyttede ind, havde vi køkkenhave og der var masser af frugttræer. De er døde nu, fortæller Ebbe Brintow, der bor på Amalievej.

 Vandet har forvandlet en blomstrende bydel til Vordingborgs Venedig. Og nu står beboerne i vand til knæene og i problemer til halsen

 - I efteråret fik jeg en murer til at gennemgå alle furerne. Det kostede mig 15.000 kroner. Og nu kan jeg så starte forfra, siger Ebbe Brintow.

Det er en kombination af uheldige omstændigheder, der er skyld i Masnedsunds sørgelige skæbne. Husene er nemlig bygget på et helt særligt jordlag, som kaldes for gallemaden. Et jordlag, som har beskyttet området for de underjordiske vandmasser.

I 2008 gik det doghelt galt. En ny boligblok blev bygget, og store fundamentpæle gennemborede gallemaden. Så begyndte vandet for alvor at sive op fra undergrunden. En hel bydel synker nu i forrygende fart. Og beboerne er fanget på den synkende skude.

- Jeg er fanget her med min gæld. Jeg kan ikke sælge, jeg kan ikke låne, og jeg kan ikke forhindre det, der er ved at ske, siger Jonna Coldning.

Politikere fra Vordingborg Kommune besøgte området i sidste måned, og de håber på at finde en løsning senest i 2014.


Nyhedsoverblik